
Energispareaftale pr. 1. januar 2010
Oliebranchen har sammen med el- , naturgas- og fjernvarmeselskaberne indgået en aftale med Klima - og Energiministeriet om aktivt at bidrage til den fremtidige energispareindsats.
Læs mere om aftalen på Energistyrelsens hjemmeside
Energisparebidrag :
Pr. 1. januar 2010 pålægges fyringsolien et energisparebidrag på kr. 56,25 inkl. moms pr. 1000 liter.
Energisparebidraget skal være med til at fremme lysten hos den enkelte forbruger til at spare på energien og beløbet overføres til Oliebranchens Energisparefond.
Oliebranchens Energisparefond har til opgave at sikre, at olieselskaberne lever op til de aftalte mål med klima- og Energiministeriet, og skal sikre at der kan købes energibesparelser på det frie marked svarende til olieselskabernes samlede mål på 0,2 PJ, hvilket vil give en en reduktion af det årlige olieforbrug på 5,5 millioner liter.
Energisparebidraget pålægges fyringsolien uanset om man er privat- eller erhvervskunde.
Som virksomhed skal man være opmærksom på, at energisparebidraget er et bidrag og ikke en afgift. Energisparebidraget er derfor ikke fradragsberettiget for virksomheder, der har mulighed for afgiftsfritagelse.
Oliebranchen er forpligtet til at bidrage til energibesparelserne og bidraget vil variere i forhold til markedsprisen på energibesparelserne.


